Susanne

1. Dit navn og evt alder (evt anonymt/professionelt)
Jeg kalder mig for Susanne og jeg er 43 år

2.Hvor længe har du arbejdet i branchen?
2½ år

3.Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne?
Jeg arbejder på 4 forskellige klinikker spredt over Jylland, Fyn og København.  Jeg arbejder gennemsnitlig 2½ dag om ugen, og jeg tilbyder alle former …. Almindelig blid sex, blid domina og slavetøs-legen. Jeg tager også ind imellem på escort

4.Hvad føler du er de største fordele ved dit arbejde?
Den største fordel er graden af selvstændighed. Jeg bestemmer det hele selv … hvor meget jeg vil arbejde, hvilke former for sex jeg vil tilbyde, hvilken pris jeg vil tage for det (afhængig af markedet selvfølgelig og hvilke kunder jeg vil tage imod.  Det er et meget fleksibelt job. Alle kan begå sig uanset social status eller uddannelsesbaggrund. Alle har en chance for at gøre det godt.

Det er også et job, hvor man møder meget positivt. Kunderne er forventningsfulde, søde til at give komplimenter, og de går som regel glade og ”lettede” fra seancen.

Det er på en gang uforpligtende og meget intime møder, præget af at man tør give sig hen og åbne op … det får ikke konsekvenser senere hen

5.Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af sexarbejde og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Der er ikke ret mange andre, end sexarbejderne og deres kunder, som kender det rigtige billede af sexarbejde. Disse to grupper er så stigmatiserede af fordomme, at langt de fleste intet fortæller om arbejdet, og mange politikere og medier tager i stedet fordommene til sig, tror på dem og handler ud fra dem.

Det ville godt kunne lade sig gøre at undersøge gruppen og dermed opnå et bedre kendskab til, hvad det egentlig vil sige at være sexarbejder …. Man har tidligere lavet et par større undersøgelser af, hvem kunderne var, og man kom frem til, at det var ganske almindelige mænd, som ikke skilte sig ud fra mænd, der ikke går til prostituerede…alligevel hænger mange fast i fordomme om kunderne som grove, kvindeundertrykkende mænd, som ingen andre kvinder vil have.

Jeg forstår slet ikke, at man ikke spørger sexarbejderne om, hvem deres kunder er. Det er sexarbejderne, der har det bedste kendskab til dem … det er os, der møder dem.

På samme måde med sexarbejderne. Det er faktisk kunderne, som møder sexarbejderne på deres arbejde. Spørg kunderne, hvem de er.

Eller spørg os selv.

6.Nogle politikere og feminister siger jævnligt, at “Ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Hvad synes du om det, og føler du dig selv tvunget til dit arbejde?
Det er selvfølgelig noget vrøvl.   Det er også et meget nedvurderende syn på en stor gruppe voksne kvinder, at de ikke skulle være i stand til at tage et selvstændigt frit valg omkring deres arbejde.

Jeg er påvirket af min opvækst og mine omgivelser som alle andre, og det tror jeg da, har haft stor indflydelse på alle de valg, jeg har taget i mit liv … også omkring de andre jobs jeg har haft tidligere. Men det er stadigvæk selvstændige valg.  Hvis man siger andet, blot fordi man ikke selv ville foretage de samme valg, så umyndiggør man mig. Og mener man, at jeg skader mig selv, så burde jeg vel spærres inde, som man gør ved andre mennesker, som ikke kan stilles til regnskab for egne skadelige valg.

Skulle det ske, at jeg på længere sigt skader mig selv ved at arbejde med sex, så er det stadigvæk mit valg, og jeg vil gerne beholde ansvaret for mit eget liv

7.Er det svært at stå offentligt frem? Hvis ja, hvorfor?
Det er næsten umuligt at stå frem, hvis man har børn … hvilket de fleste af os har. Hvis vi står offentligt frem, risikerer vi, at vores børn møder de ret grove og hårde fordomme, som vi måske nok selv kan bære, men som ville være svært for et barn at takle.

Hvis vi ikke står frem, er det oftest fordi, vi ønsker at beskytte andre mod fordomme. Andre gange er det fordi, vi ikke selv ønsker at blive stemplet eller skulle kæmpe den evige kamp mod det forvrængede billede af prostitution, som mange uden kendskab til området går rundt med.  Det er lettere bare at tie stille … så længe vi får lov til at arbejde i fred.

8.Hvad synes du om at kvindegrupper og politiske kræfter ønsker at kriminalisere sexarbejde og/eller kunderne?
Jeg har ikke meget til overs for politikere, der uden at undersøge behovet, griber en stigmatiseret gruppe, som ikke kan tale, og bruger denne gruppe til at profilere sig som de svages fortaler. De kalder os svage uden at spørge, om vi føler os svage. Og så kommer de frem med et ønske om at kriminalisere vores kunder … når alle burde kunne se, at det ikke vil forbedre sexarbejdernes arbejdsvilkår. For de svageste, som ikke har så mange andre valg, vil det betyde, at de må skjule sig i den nu kriminelle verden.

Ved at kriminalisere vores kunder kriminaliserer man også sexarbejde og forøger det åg af stigmatisering, som allerede nu er det hårdeste.

At nogle kvindegrupper på samme måde misbruger en meget stor gruppe kvinder til at få ram på mænd … det finder jeg direkte kvindeundertrykkende. Deres sag er ikke at hjælpe udsatte kvinder … så var det det de ville gøre.  De ser os ikke som selvstændige og ligeværdige kvinder … vi er blot gjort til ofre, som de kan bruge i en kamp mod mænd.

Hvis man havde et problem med sexarbejde og med det kvindesyn, man føler, det repræsenterer, og samtidig regnede os for selvstændige ligeværdige kvinder, så ønskede man hele faget kriminaliseret. Men vi regnes for børn af vores medsøstre … blot fordi vi har truffet nogle valg, de ikke ville træffe.

9.Hvad tror du ville forbedre din arbejdssituation?
Min og mine kollegaers arbejdssituation ville blive væsentlig forbedret, hvis vi fik samme rettigheder som alle andre erhverv. Vi har i forvejen alle pligterne. Vi skal som alle andre betale skat og moms, og vi bliver straffet som alle andre, hvis vi ikke går op på den lokale Skatteforvaltning og melder os som sexarbejdere.

Men vi er klassificeret som ”et social problem” og kan derfor ikke anerkendes som et legalt erhverv. Det betyder, at vi ikke kan sikre os i en a-kasse … noget som er en selvfølgelig sikkerhed for alle andre arbejdende danskere.

Rufferiloven hindrer os i at hjælpe os selv. Det er forbudt at drive bordel … altså at tjene penge på at udleje lokaler til prostitution, og det betyder, at vi kun kan drive vores erhverv lovligt, hvis vi selv køber eller lejer et hus eller lejlighed …. eller stiller os på gaden. Også for hoteller er det forbudt at huse sexarbejdere.

Det ville forbedre vores arbejdssituation væsentligt, hvis man holdt op med at kriminalisere alt og alle omkring os (”for vores egen skyld”!!) og i stedet anerkendte os som det, vi er… voksne kvinder, der arbejder med sex.

10.Er er andet du vil sige om sexarbejde og den offentlige debat?
Jeg har meget andet, jeg gerne vil sige, og hvis nogen er interesseret i at lytte til, hvad jeg har at sige om mit liv, mine valg og min arbejdssituation, er de velkommen til kontakte mig. Vi er alle sammen ret lette at nå …. kunderne kan, og så er jeg sikker på, at andre som er interesseret i os og vores mening også kan

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *