ronja

Ronja

1.Dit navn og evt alder (evt anonymt/professionelt)
Ronja Røverdatter

2.Hvor længe har du arbejdet i branchen?
Jeg har kendt til branchen siden 2000 men har ikke arbejdet hele tiden.

3.Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne?
Jeg har prøvet at være tilknyttet escort firmaer og køre for mig selv, været Champagnepige, desuden har jeg været i kortere eller længere tid på nogle klinikker igennem årene.

4.Hvad føler du er de største fordele ved dit arbejde?
Som enhver anden selvstændig, styrer jeg mine arbejdsprocesser, arbejdstider og hvordan jeg vil markedsføre den ydelse jeg tilbyder, samt om jeg vil samarbejde med div kollegaer. Aldrig har jeg snakket så meget med andre piger og det på et plan som selv bedste veninder sjældent kommer.

5.Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af prostitution og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Jeg mener ikke der er nogen bevis på,at alle pigerne i faget er blevet misbrugt eller ender som misbrugere, eller bliver ødelagt på krop og sjæl.

Det at være selvstændig er altid et press for at skaffe lønnen ind hver måned om det så er en blomsterbutik man ejer.

At være sexarbejder er IKKE ensbetydende med at være lavere uddannet eller have et bestemt udseende, det er i høj grad et valg man tager i kortere eller længere tid.

6.Nogle politikere og feminister siger jævnligt, at “Ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Hvad synes du om det, og føler du dig selv tvunget til dit arbejde?
Absolut nej ? dette er til stor glæde for mig og jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skal tage et job hvor jeg kan tjene mest muligt. Jeg ville føle mig til grin at side som kassedame til en mindsteløn og blive slidt på med rygproblemer og umulige arbejdskollegaer. Dette er det første job hvor jeg ikke har stået på toilettet og grædt pga. arbejdspress og urimelige forhold på arbejdspladsen.

7.Er det svært at stå offentligt frem? Hvis ja, hvorfor?
Eftersom erhvervet er ildeset iblandt den brede befolkning, ønsker jeg ikke at skade min familie eller venner ved en eksponering af min person. Jeg bryder mig ikke at være en man genkender på gaden enten for det gode eller onde. Jeg har desværre prøvet at blive udsat for mediedækning et par gange før og dette er ikke ønskværdigt for nogen.

8.Hvad synes du om at kvindegrupper og politiske kræfter ønsker at kriminalisere sexarbejde og/eller kunderne?
Snævert synethed og postulering om hvorvidt det er menneskeligt undertrykkende at udføre mit erhverv, på baggrund af tilfælde der aldrig skulle have udført dette stykke arbejde. Jeg vil til enhver tid forsvare min ret til at bruge min krop som jeg synes. Et hvert fag kræver evner og som selvstændig også en del gåpåmod og en vis psykisk styrke.

9.Hvad tror du ville forbedre din arbejdssituation?
At jeg får samme vilkår som enhver anden selvstændig, mht a-kasse fagforening osv. Desvære kan der ikke gøres noget ved den almene borgers synspunkter, men der kan gøres noget ved at stoppe polittikerne i at kriminalisere kunderne og de lovlige erhvervsdrivende.

10.Er der andet du vil sige om sexarbejde og den offentlige debat?
Jeg kan kun slutte op om at der skal en handling til mod traffiking og dem der ikke selv vælger, enten pga slavehandel eller misbrugere og kriminelle bagmænd. Et hvert job skal være en frivillig handling og ikke tvang.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *