ninna

Ninna

1. Dit navn og evt alder (evt anonymt/professionelt)
Mit arbejdsnavn er Nina, jeg er 22 og en meget naturlig pige.

2.Hvor længe har du arbejdet i branchen?
Jeg arbejdede i branchen i maj-okt 2006 og startede igen sidst i december, da jeg savnede nogle af kollegaerne, og også fordi branchen lærer mig at sige fra. Uanset om det er fordi, det er en gæst, jeg ikke ønsker at være sammen med, eller om det er en kollega der taler grimt (det er jo ikke alle der kan enes).

3. Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne?
Jeg har de blide former med gæsterne og er på www.mon-cherie.dk i Rødovre, som er et lækkert sted, og så er jeg på noget diskret i Ordrup.

4.Hvad føler du er de største fordele ved dit arbejde?
Faktisk ved jeg ikke, hvad den største fordel ved jobbet er. Det ville være fedt at sige pengene, men jeg synes nu ikke, jeg tjener så meget, at det er værd at skrive om. Men når jeg er på vagt, sørger jeg for at sidde sammen med nogle piger, som jeg har det godt med, hvilket gør det mere behageligt, selv når der ikke er gæster. Jeg har gæster som kommer igen og igen, fordi de godt kan lide mig for den jeg er, og det er en utrolig fed bekræftelse at få (den eneste forskel på mig privat og på jobbet er navnet og 2 år).
Og så er det billigere at tale med pigerne på jobbet om gode og dårlige ting, end med en psykolog.

5.Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af prostitution og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Generelt synes jeg, at medier og politikere ser alle, der sælger sex som en og samme type. Der er stor forskel på selv at have valgt branchen og at blive importeret for at andre kan tjene penge på en.. Uden tvivl, jeg føler med de piger, der bliver tvunget ud i det. Selv overvejede jeg det, fra jeg var 16 år. En ting er gæster, man ikke har kemi med, men det kan jo ikke sammenlignes med piger, der bliver tvunget til det.

6. Nogle politikere og feminister siger jævnligt, at “Ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Hvad synes du om det, og føler du dig selv tvunget til dit arbejde?
Personligt synes jeg, at alle har et frit valg. Jeg er i dette 100%, fordi jeg ønsker det og kan lide det. Men der er uden tvivl nogen, der er tvunget ud i det, og det skal der arbejdes med

7. Er det svært at stå offentligt frem? Hvis ja, hvorfor
Nu, efter jeg er færdig med mine studier, er det lettere at stå frem, end da jeg var i bladet Q i november (interwievet foregik starten af september). Det vil sikkert både få negativt og positivt respons.

8.Hvad synes du om at kvindegrupper og politiske kræfter ønsker at kriminalisere sexarbejde og/eller kunderne?
Jeg synes, det er uacceptabelt at gøre det helt ulovligt, da der er nogle piger, der har valgt dette som deres levevej og ikke kender til andet. Jeg har det som studiejob og læser videre.. men på et eller andet plan synes jeg, det vil være i orden at kriminalisere brug af piger på gaden eller steder der ikke er registrerede.

9.Hvad tror du ville forbedre din arbejdssituation?
Min arbejdssituation er helt fin som den er, og jeg har ikke noget at brokke mig over. Men jeg har hørt, at det på længere sigt kan skade en at være registreret som glædespige. Fx hvis man vælger at få et fast almindeligt job, mister sit job og derefter skal have støtte. Der har jeg hørt om flere, der har fået kommentaren om, at de jo bare kan lægge sig på lagenet igen

10. Er der andet du vil sige om sexarbejde og den offentlige debat?
Det er dybt uacceptabelt, at det er lovligt at være luder men ulovligt at være telefonpige! Telefonpigen er en stor hjælp for piger, til at tage telefonen, rydde op og gøre det mere behageligt for pigen

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *