Maja

Maja 26 år.

Jeg har arbejdet ca. 8 år som sexarbejder.

Jeg har arbejdet med alle blide former, samt avancerede former. Jeg har altid kun arbejdet i København, og været på stort set alle de store veletablerede steder.

At arbejde som sexarbejder rummer mange fordele set med mine øjne. Jeg har en enorm frihed til selv at vælge hvornår og hvor meget jeg har lyst til at arbejde.
Jeg føler en stor frihed, idet jeg kan kombinere en økonomisk del, med en personlig lyst.

Hverken medierne eller politikere giver et nuanceret billede af det at være sexarbejder. Vi lever desværre i et samfund, hvor jeg personligt tror, at netop dette erhverv, aldrig vil blive accepteret på lige fod med andre erhverv. Desværre har man en kulturel holdning til, at “den lykkelge luder” ikke findes, at det er en myte. Man har en åbenlys tendens til, at samfundet skal have en synder, og der er det så sexarbejdere der står for skud. Men nu end nogensinde. Klinikudlejere er ruffere, og pigerne må som nødvendighed have haft en forfærdelig barndom, siden man har valgt sexarbejde som erhverv. Ingen vil anerkende kvindes frie valg i dette tilfælde, ligeledes kan man ikke rumme tanken om, at sex kan være tilfældigt, råt og dyrisk, at de kvinder der vælger sexarbejde faktisk får en nydelse ud af det. Kvinder ar gennem historien, og helt tilbage til gammel Bibelsk tid, haft en rolle, som det køn der ikke selv kan træffe rigtige valg, som det køn manden skal passe på, det svage køn. Eller kvinder er fremstillet som lokkende, dragende, bedrageriske, udspekulerede og uligevægtige væsner, hvilket ses ex. både i mytologien, de græske tragedier og ligeså i Biblen.
Dette billede er stadig bestående den dag idag, desværre.

Jeg har valgt at være sexarbejder, det er helt og aldeles mit valg. Jeg har aldrig været tvunget af hverken kolleger eller klinik udlejer.
Når der snakkes om tvang, har jeg ikke helt forstået hvem det er, man gerne vil tillægge tvang.
Der bliver snakket om, at pengene medgør en stor afhængighed, men de penge tjente man jo ikke inden. Jeg personligt vidste intet om sexbranchen da jeg startede, andet end, at der fandtes steder, med piger der gav sex. Hvorledes kan jeg havde været afhængig af penge jeg ikke havde tjent, og hvem tvang mig til at blive sexarbejder, andet end min egen nysgerrigehed og lyst til mange mænd???
Feministerne har altid skældt det mandelige køn ud, for at være sekualiserende i deres syn på kvinden. Jeg undrer mig, at de overhovedet har fået børn.
Al deres Thylejr pladder, brændte BH,er og trng til at skælde ud på det mandelige køn, må i virkeligheden udmynte sig i en fornægtelse at sit eget køns drivkraft og kunnen, samt den medfødte libido.

Selvfølgelig er det svært at stå frem i det offentlige, da man har denne marganalisering af sexarbejde. Det er som sagt et erhverv der ikke er anerkendt på lige fod med andre erhverv. At folk som Tanja Rahm bruger det som argument for sin sag er simpelthen for søgt og nemt.
Den dag det bliver så normaliseret at kunne sige “jeg hedder Maja, jeg er sexarbejder” og modparten vil svare cool, jeg er pædagog, den dag skal jeg nok stå frem.

At man ønsker at kriminaliserer kunderne er igen et forsøg og ikke mindst et udtryk for, at vi kvinder i denne branche er ofre, at vi ikke har en stemme selv. Igen er manden den store stygge ulv, på rov efter et offer. Der findes som alle andre steder i dette samfund usympatiske mennesker, og disse oplever vi da også kommer på klinikkerne. Det er så her jeg heldigvis har ret til at sige Nej Tak. Ønsker man at kriminalisere, bør det være os sexarbejdere, at stille os til regnskab for vores valg.
Dermed ikke sagt, at jeg mener at der bør kriminaliseres overhovedet. Grundlæggende er det min krop, i et frit og kapitalistisk samfund. Det er min guddommelige ret, at besteme over min egen krop, at tage mine egne valg. Hvis det valg er at tilbyde sex for penge, er det sgu mit valg, og det skal ingen tage fra mig.

En total anerkendelse af mit erhverv, ville være en god start. Jeg ønsker samtidig, at man fjerner rufferiparagraffen, da den ikke gavner nogen som helst. Den er kun med til at besværliggøre at drive min forretning under ordnede og pæne forhold.
Jeg har ikke ret til fagforening og A-kasse. Jeg kan stort set ikke trække noget fra i skat, ej heller min telefonpasser, da hun vil blive dømt igen ifht. rufferiparagraffen.
Jeg har altså ikke de samme rettigheder som alle andre selvstændige erhvervsdrivende, dog må staten gerne tjene penge på mine seksuelle ydelse, hvilket faktisk er i modstrid med den rufferiparagraf, som man indestængt holder fast i.

Alt i alt, er jeg dødtræt af denne debat, da jeg mener at vi gang på gang har argumenteret og kæmpet for vores erhverv og vi har ikke rykket os en meter. Vi taler for døve øre både ifht politikere, feminister, Hr og Fru DK og medierne.
Når sådan en som Tanja Rahm, så labber både medier, feminister og befolkningen det i sig, igen fordi, det er det billede vi har og gerne vil bibeholde.
Man kan være luder på mange måde, Tanja Rahm er så gået fra sexarbejder til en hungrende medieluder.
Giv os nu bare lov til at drive vores erhverv uden alt det fokus. Alt det “offerrolle” cirkus, er faktisk det som er synd for os.
At forklare befolkningen, medierne, feministerne og politikerne om sexarbejde, svare til at forklare den katolske kirke og Ruth Eversen om ligeværdighed og normalitet i homosexualitet. Resultatet er i sidste ende det samme.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *