kun6

LR

1. Dit navn og evt alder (evt anonymt/professionelt),
LR, 51 år

2. Hvor længe har du arbejdet i branchen?
Som yngre i cirka 12 år

3. Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne?
Jeg arbejdede fra gaden i flere danske og europæiske byer, på klinik, på bar og som escort

4. Hvad føler du er de største fordele ved dit arbejde?
Gode indtjeningsmuligheder, frihed og mange oplevelser

5. Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af prostitution og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Nej, medier og mange politikere er kun ude på moralske korstog, som er prægede af ønskeforestillinger og manglende viden. Det værste er næsten den manglende kritiske tænkning og stillingtagen

6. Nogle politikere og feminister siger jævnligt, at “Ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Hvad synes du om det, og føler du dig selv tvunget til dit arbejde?
Jeg ved ikke, hvad der menes med begrebet ”et frit valg”. Er der nogen, som ”frit vælger” et nedslidende arbejde som kassedame i Netto? I det hele taget er det et absurd begreb at anvende, og endnu mere når det anvendes kontekstløst. Jeg har aldrig følt mig tvunget til at arbejde indenfor sex-branchen, men jeg har ofte følt mig tvunget til at forklare baggrunden for mit arbejdsliv. Jeg har også følt mig tvunget til at påtage mig en offerrolle som forudsætning for en dialog med de pæne velmenende damer – det være sig politikere, hattedamer eller såkaldte forskere. Der eksisterer nemlig kun to mulige positioner i den officielle diskurs: Offer eller psykopat. Enten gør man det, fordi man er ”tvunget til det” (og her findes der mange valgmuligheder lige fra traumatisering i barndommen, til finansieringer af stofafhængighed, til onde bagmænd), eller også må man jo være udefinerbart afvigende. Jeg mangler dog endnu et eksempel på en dialog mellem en repræsentant for sex-negative feminister og en sexarbejder, som ikke anerkender positionen som offer. De gange jeg selv har hævet røsten i et offentligt forum, er jeg blevet ignoreret. Positionen som ikke-offergjort sexarbejder synes slet ikke at kunne eksistere, hverken som begreb eller som et virkeligt fænomen. I det omfang jeg hævder, at jeg ikke er et offer, mødes jeg af forestillingen om benægtelse. Jeg er altså et offer – blot for syg til at ville erkende det.

7. Er det svært at stå offentligt frem? Hvis ja, hvorfor?
Se ovenfor. Derudover ønsker jeg ikke, at mit navn aktuelt skal forbindes med sexarbejde, udelukkende for at skåne mit barn for den moralske fordømmelse, der følger med

8. Hvad synes du om at kvindegrupper og politiske kræfter ønsker at kriminalisere sexarbejde og/eller kunderne?
Det er et tilbageskridt af værste slags – og udtryk for den tætte kobling der eksisterer mellem dele af kvindebevægelsen og kristen puritanisme

9. Hvad tror du ville forbedre din arbejdssituation?
Ikke aktuelt – har forladt området. Men mere respekt og åbenhed fra de sex-negative ville være en kærkommen forbedring

10. Er der andet du vil sige om sexarbejde og den offentlige debat?
Er der en offentlig debat? Jeg ser det mere som en række fundamentalistiske kultur- og socialpolitiske statements, som skal understøtte reaktionær magtpolitik og modvirke tendenser, der nuancerer sammenhængen mellem økonomi/ressourcer og seksualpolitik. De små forsøg på debat foregår næsten udelukkende på de sex-negatives præmisser. Her er et af problemerne, at der tilsyneladende slet ikke kan etableres dialog, hvis ikke man ikke på forhånd positionerer sig som offer i en eller anden forstand. Vi mangler simpelthen at etablere en fælles udgangspunkt, hvor vi genuint prøver at forstå og respektere hinandens udgangspunkter. Jeg vil gerne i dialog, men vil ikke acceptere at blive positioneret som offer som forudsætning.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *