Lou

1. Dit navn og evt. alder (evt. anonymt/professionelt)
Lou, 34 år

2. Hvor længe har du arbejdet i branchen?
4 år

3. Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne? (gade, klinik, escort)
Jeg er camgirl, pornomodel og content creator på Onlyfans

4. Hvad føler du er de største fordele/ulemper ved dit arbejde?
Fordele: kæmpe frihed i mit arbejde – både kreativt og praktisk. Jeg kan gøre hvad jeg vil, når jeg vil!
Ulemper: diskursen i samfundet overfor sexarbejde, som generelt er meget negativ

5. Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af sexarbejde og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
På ingen måde, der er utrolig meget offergørelse. Intet andet arbejde gør dig automatisk til et offer, som det er tilfældet med sexarbejde.

6. Nogle politikere siger jævnligt, at “ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Føler du dig tvunget?
Haha nej, jeg ku sagtens være blevet i mit marketing manager job, men 8-16 er ikke noget for mig. 

7. Vil du tale offentligt om dit sexarbejde? Hvis nej, hvorfor?
Ja, jeg har talt offentligt om mit arbejde af flere omgange og har ikke tænkt mig stoppe. Elsker at rykke ved folks fordomme! 

8. Synes du, at sexarbejde er et socialt problem, der skal udryddes?
Kæmpe nej! 

9. Hvad kan forbedre din arbejdssituation?
(bankkonto, revisor, afkriminalisering, ændring af rufferibestemmelsen, anden lovgivning?)
Jeg ville ønske jeg kunne have en virksomhed og et CVR nummer, uden min adresse kan slås op med få klik på Google. 

10. Er er andet du har lyst til at sige om sexarbejde og den offentlige debat?
Jeg er træt af, at jeg som voksent, veluddannet individ, skal umyndiggøres fordi jeg har valgt et arbejde i sexbranchen. Jeg har egen virksomhed og betaler min skat, så synes ikke det er for meget at forvente, at mig og mit arbejde bliver taget seriøst.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *