forall_2_900-580x844

Line

1. Dit navn og evt alder (evt anonymt/professionelt)
Line 49 år

2. Hvor længe har du arbejdet i branchen?
Ca 6 år

3. Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne?
Jeg arbejder med alt det blide og gør det fra en klinik

4. Hvad føler du er de største fordele ved dit arbejde?
Den største fordel er, at man gør en masse mænd glade

5. Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af prostitution og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Nej, medierne er fuldstændig fokuserede på, at dette arbejde er noget, vi er tvunget ud i. De kan ikke se ud over deres egen lille næsetip og forstå, at det er et stykke socialt arbejde, vi gør. Politikere har ikke en reel forstand på, hvad der foregår.

6. Nogle politikere og feminister siger jævnligt, at “Ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Hvad synes du om det, og føler du dig selv tvunget til dit arbejde?
Igen er det en lille flok feminister, der ikke ved, hvad de taler om. Selvfølgelig er der personer, der er lokket ud i dette, og dem skulle vi jo gerne have stoppet og hjulpet. Men nej, jeg har det ganske fint med det, jeg foretager mig og ingen – ingen har tvunget mig til dette.

7. Er det svært at stå offentligt frem? Hvis ja, hvorfor?
Det er ikke bare svært, det er en umulighed. Jeg ville personligt ikke kunne takle den forargelse, der ville blive lagt for dagen. Både fra familie, børn, børnebørn og det offentlige spektra. Med de fordomme denne branche er indhyllet i, må man både beskytte sig selv og sin familie ved at være anonym.

8. Hvad synes du om at kvindegrupper og politiske kræfter ønsker at kriminalisere sexarbejde og/eller
kunderne?
Det ville være en rigtig dårlig ide. Det ville bare gøre branchen mere skjult og fordækt, og slavearbejdere ville få endnu dårligere forhold. Mændene skal nok finde os og en udvej til at besøge os.. Det er ikke muligt at stoppe.

9. Hvad tror du ville forbedre din arbejdssituation?
Mine arbejdsforhold kan ikke blive anderledes, end de er. Jeg er ganske godt tilfreds.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *