Kira

1. Dit navn og evt alder (evt anonymt/professionelt)
Kira, 37 år.

2. Hvor længe har du arbejdet i branchen?
1 måned.

3. Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne?
På klinikker forskellige steder i landet, gennemsnitligt 3 dage om ugen. Jeg tilbyder blidere former og lettere avanceret.

4. Hvad føler du er de største fordele ved dit arbejde?
Pengene, og at jeg bliver smækfyldt med selvtillid.

5. Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af prostitution og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Nej, for generelt ved de slet ikke, hvad det drejer sig om. Ofte føler jeg mig som pige ydmyget, i stedet for at der er forståelse for mit arbejde. Jeg er registreret og betaler gerne min skat. De politikere, som har besøgt mig, syntes jo, at det er godt, de kan købe mig, men officielt skal det jo lyde som om, vi er en pestilens for samfundet. Jeg hygger mig meget med mine kunder, som heldigvis syntes, at mit job er mere værd at tage hatten af for end en hvilken som helst direktørs job.

6. Nogle politikere og feminister siger jævnligt, at “Ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Hvad synes du om det, og føler du dig selv tvunget til dit arbejde?
På de klinikker, hvor jeg arbejder, har jeg en fast tekst, der beskriver mig selv. Den starter således:
”Hej du har ringet til de dejlige danske piger på……. , stedet som er kendt for kun at have danske piger, som kommer af egen fri vilje, og hvor renlighed er en selvfølge…”
Så ja jeg gør det af egen fri vilje, og syntes, at det er rigtigt hyggeligt.

7. Er det svært at stå offentligt frem? Hvis ja, hvorfor?
Det tror jeg ikke, der er mange, der gør. Jeg vil ikke gøre det, da folks reaktion ofte er negativ. Jeg har børn, og de skal ikke skades af mit valg.

8. Hvad synes du om at kvindegrupper og politiske kræfter ønsker at kriminalisere sexarbejde og/eller kunderne?
Jeg syntes, at de skulle bekymre sig om de stakkels piger, som ikke ved bedre men er blevet narret hertil fra østlande på falske forudsætninger.

9. Hvad tror du ville forbedre din arbejdssituation?
Jamen helt klart at det var mere legalt set med alles øjne.

10. Er der andet du vil sige om sexarbejde og den offentlige debat?
Jeg elsker mit arbejde, og jeg er faktisk lidt ked af, at jeg er kommet så sent i gang. Men håber da, at  der bliver ved med at være bud efter modne piger.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *