pfwfsmall_900-580x870

Jackie – 1

1.Dit navn og evt alder (evt anonymt/professionelt)
Jackie, 36 år

2.Hvor længe har du arbejdet i branchen?
22 år, fra jeg var 14 år. Har været gadebarn fra jeg var 9 år

3.Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne?
Stort set alle former for seksuelle ydelser, der er dog bestemt ingen slavetøs i mig! Masser af herskerinde, men om kunderne så vil give en million, er der ikke slavetøs i mig.
Jeg har alle årene solgt sex fra gaden. Det var der, jeg startede – sammen med min bedste veninde. Vi skrev nummerplader for hinanden for at passe på hinanden. Har også for mange år siden været på klinik, men jeg tjente faktisk bedre på gaden (fordi der ikke er udgifter). Har også altid haft mange faste kunder, så det er ikke så mange timer, jeg egentlig har brugt i gaden. Synes også, det kan være svært at finde en klinik med rimelige vilkår.

4.Hvad føler du er de største fordele ved dit arbejde?
Det er hurtigt og let tjente penge. Man møder rigtig mange mennesker, kommer tæt på dem på en fed måde. Det har også altid stivet min selvtillid godt af. Jobbet har altid givet mig et kick, fordi det er fuld af fede oplevelser, og fordi det er skønt og dejligt at gøre andre glade.

5.Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af prostitution og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Nej – ikke overhovedet. Gadepiger bliver bare slået over en kam. Der er ingen tvivl om, at en del af os gadepiger – men ikke alle! – har mange problemer. Det kan være narkoproblemer, problemer i hjemmet, problemer med systemet, problemer med at finde et ordentligt sted at være, når man er hjemløs, problemer med at få lov at se sine børn. Men det er ikke jobbet, der giver os problemer

6.Nogle politikere og feminister siger jævnligt, at “Ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Hvad synes du om det, og føler du dig selv tvunget til dit arbejde?
Nej, jeg føler mig ikke tvunget. Jeg har aldrig nogensinde haft en alfons eller nogen, jeg skulle afregne noget som helst overfor. Nu kan jeg for eksempel også ret godt lide sex …

7.Er det svært at stå offentligt frem? Hvis ja, hvorfor?
Både ja og nej – jeg har aldrig været flov over at være glædespige, men systemet har ikke godt af at vide, hvad man laver, når man har børn. Tror måske heller ikke, at det at stå frem er godt for forretningen. Måske nogle af mine kunder vil være bange for, at jeg udleverer dem – hvilket jeg selvfølgelig aldrig kunne finde på.

8.Hvad synes du om at kvindegrupper og politiske kræfter ønsker at kriminalisere sexarbejde og/eller kunderne?
Det er en rigtig dårlig idé. Det vil fjerne alle de fine kunder, så kun rosset er tilbage. Og jeg vil fortsat sælge sex. Når de vil kriminalisere kunderne, er det nok fordi, de vil hjælpe de udenlandske kvinder, som arbejder under tvang. Men en kriminalisering vil jo heller ikke hjælpe dem, de vil bare blive fjernet fra gaden og puttet ned i mørke kældre i stedet..

9.Hvad tror du ville forbedre din arbejdssituation?
Vi gadepiger har brug for at have nogle rene, pæne klubber med ordentligt udstyr, hvor vi kan tage kunderne med hen. Det ville selvfølgelig være langt bedre og mere sikkert end at skulle finde en baggård, rode rundt i en bil eller bruge de vamle klubber, der findes i dag. Det skal siges, at de fleste kunder er helt i orden. Og jeg siger nej, eller sætter prisen højt op, hvis jeg ikke føler mig sikker på, at kunden er i orden. 1-2 ud af 100 af de kunder, jeg siger ja til, vil jeg sige er skide-irriterende, prøver at få mere, end de har betalt for, eller kan virke truende. Den slags kunder klarer jeg også, men de ville være lettere at klare i en klub, hvor jeg har mennesker omkring mig, som jeg kan stole på.
Bedre adgang til sundhedstjek. Og så nogle steder at komme, der har døgnåbent, og som er fleksible, så man kan få lidt at spise, når man er sulten, få varmen, sove lidt, hente de kondomer man har brug for. Altså lidt ligesom Reden var i gamle dage, da nonnerne kørte stedet, hvor det virkelig var dejligt at komme der. Personalet var bare så søde dengang. Man fik omsorg og blev nusset om, og hver aften kom der en gammel transvestit og sminkede os. Reden er ikke længere et fristed. I gamle dage forstod nonnerne, hvad tavshedspligt var. Som det er i dag, kan man komme ud for, at Reden indberetter os til kommunerne, og at de presser os til at gå i behandling. Det er i hvert fald ikke længere et sted, hvor jeg kunne tænke mig at søge hjælp, hvis jeg skulle få brug for det. Jeg stoler simpelthen ikke på dem. De vil bruge det jeg fortæller imod mig, falde mig i ryggen.
Jeg var med helt tilbage dengang, hvor vi opbyggede Skelbækgade (Lolitastræde, som vi kaldte gaden dengang). Vi var unge og var blevet jaget væk af de gamle ludere på Halmtorvet. De har måske ment det godt, men jeg tror mest, at de var trætte af konkurrencen fra os unge piger 🙂 …. I Lolitastræde kørte vi med faste priser, ingen alfonser eller bare det der lignede. Og vi støttede, hjalp og passede på hinanden. Gaden har ændret sig utroligt meget siden dengang. Der er slet ikke det sammenhold mere, som der var i gamle dage. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi blev organiserede som i en rigtig fagforening, så vi kunne løse de problemer, der er, kæmpe for faglige rettigheder sammen og i det hele taget stå sammen.

10.Er der andet du vil sige om sexarbejde og den offentlige debat?
Politikerne skal tænke lidt på og have lidt forståelse for de sexarbejdere, som er glade for og tilfredse med deres job – og så koncentrere sig om at hjælpe dem, der har problemer.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *