Ditte

1. Dit navn og evt alder (evt anonymt/professionelt)
Mit kunstnernavn er ”SexiDitte”, og jeg er 38 år.

2. Hvor længe har du arbejdet i branchen?
Jeg har arbejdet 9 år i branchen med enkelte pauser. Jeg startede imens jeg var under uddannelse til sygeplejerske og fortsatte også efter jeg fik job som sygeplejerske. Pga. en rygskade måtte jeg holde med sygeplejejobbet og arbejder nu udelukkende som prostitueret.

3. Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne?
Jeg tilbyder alt blidt og lettere avanceret. Jeg har arbejdet i København, Syd- og Vestsjælland … arbejder nu i Sorø og har det sidste års tid også kørt ud på escort. I gennemsnit arbejder jeg ca 2½ dag om ugen.

4. Hvad føler du er de største fordele ved dit arbejde?
Jeg har et stort sexbehov, som jeg faktisk får dækket på jobbet. Jeg møder en masse søde mennesker …

5. Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af prostitution og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Nej, det er tit de forkerte, der bliver interviewet  … det er de prostituerede, som kommer fra belastede hjem…. som har psykiske problemer ….. De findes også, og jeg har da mødt dem … Men der er endnu flere, som er ligesom mig…Jeg kommer ikke fra et belastet hjem, jeg har ikke problemer med misbrug. Jeg betegner mig som ”lykkelig luder”….Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver gang, jeg skal af sted ….

6. Nogle politikere og feminister siger jævnligt, at “Ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Hvad synes du om det, og føler du dig selv tvunget til dit arbejde?
Jeg har valgt det selv…jeg startede for 9 år siden efter at have  læste en annonce i EB, hvor de annoncerede efter en telefondame … Da jeg ringede på annoncen, viste det sig, at de faktisk søgte en massøse. Jeg startede 3 dage efter … og har arbejdet siden og på intet tidspunkt fortrudt.

7. Er det svært at stå offentligt frem? Hvis ja, hvorfor?
Ja, fordi folk har nogle ret hårde fordomme om prostituerede … Ingen  i min omgangskreds ved hvad jeg laver … De ved, at jeg arbejder som telefondame på klinikker (hvad jeg også ind imellem gør) … På et tidspunkt spurgte enkelte ind til, om jeg aldrig har følt mig fristet til selv at arbejde på lagenet, og jeg fortalte dem, at jeg havde prøvet det i 4 dage, og at det ikke var noget for mig …. Det mættede nysgerrigheden, og jeg er ikke blevet spurgt siden 

8. Hvad synes du om at kvindegrupper og politiske kræfter ønsker at kriminalisere sexarbejde og/eller kunderne?
Det er dybt godnat … De skal lade os være i fred og lade os tage et valg selv. Vi er selvstændige individer, og vi kan tænke selv.

9. Hvad tror du ville forbedre din arbejdssituation?
Jeg er egentlig rimelig tilfreds med min arbejdssituation. Jeg trives, som det er nu. Hvis jeg er utilfreds et sted, finder jeg bare et andet sted at arbejde fra.

10. Er er andet du vil sige om sexarbejde og den offentlige debat?
Lad os dog være i fred og lad os passe vores!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *