Dina G

1. Dit navn og evt. alder (evt. anonymt/professionelt)
DinaG 38 år

2. Hvor længe har du arbejdet i branchen?
Har været i branchen i 9 år uden stop

3. Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne? (gade, klinik, escort, privat, cam, porno, andet)
Jeg er luder og arbejder på privat/diskret

4. Hvad føler du er de største fordele/ulemper ved dit arbejde?
Fordelen er at jeg bestemmer alt selv, lige fra hvornår og hvor længe jeg vil arbejde til hvem jeg vil have sex med. Mødet med forskellige personer, de snakke og smil de kan give mig er altid en stor fornøjelse.Ulemper ved at sælge sex er at jeg lever et dobbelt liv, jeg må lyve om at jeg sælger sex, hvilket genere mig grænseløst da jeg kan lide mit erhverv.

5. Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af sexarbejde og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Det er et klart NEJ, jeg har ikke hørt nogen politiker sige noget rigtigt om vores erhverv, hvilket jeg syntes er skammeligt. Hvornår har en politiker sidst sat sig ned for at lytte til os? Medierne er heller ikke for gode, lyt til os som faktisk er i branchen og find ud af hvem vi faktisk er. Der er nogle få journalister som har begivet sig ud til os og lyttet til hvad vi har sagt, tak til dem.

6. Nogle politikere siger jævnligt, at “ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Føler du dig tvunget?
Jeg har ALDRIG følt mig tvunget til at starte som luder, det er det bedste valg jeg har taget. 

7. Vil du tale offentligt om dit sexarbejde? Hvis nej, hvorfor?
Ja, det vil jeg gerne, vil også gerne sætte ansigt på hvis jeg var 100% sikker på at samfundet ville tage mig som den person jeg er og jeg ville være lige så sikker på at det ikke ville gå ud over min nærmeste familie. 

8. Synes du, at sexarbejde er et socialt problem, der skal udryddes?
Nej det syntes jeg ikke. Mange bruger os piger til at få sine frække, perverse og måske forbudte fantasier udført. Det er jo ikke kun den almindelige mand der kommer, men også den handicappede eller ham som er meget genert. Nogle gange vil konen gerne prøve pigesex og er der en bedre person at prøve det med end en af os. 

9. Hvad kan forbedre din arbejdssituation?
(bankkonto, revisor, afkriminalisering, ændring af rufferibestemmelsen, anden lovgivning?)
At jeg kan få en erhvervskonto som loven siger man skal have når man er cvr registret, jeg har kun en fordi jeg igen har løget om mit erhverv.Da det ikke er ulovligt hverken at købe eller sælge sex så kan man jo ikke afkriminalisere det, men en justering af rufferibestemmelserne ville være en god begyndelse. Få gjort så vi har præcis de samme rettigheder som enhver anden selvstændig person, som det er nu har vi kun ret til at betale skal og moms. 

10. Er er andet du har lyst til at sige om sexarbejde og den offentlige debat?
 Sexbranchen er stor og man kan sikkert ikke lave regler som kan gælde hele branchen, men det ville være skønt hvis vi kunne komme ud af den gråzone vi befinder os i lige pt. Lad politikerne, medierne og samfundet opleve vores hverdag både på lagerne og i vores privat liv, så vil de se at ikke alle er tvunget ud i det eller gør det af nød. 
 Jeg har ofte den tanke der spøger, hvor længe kan du blive i disse lokaler før jeg bliver smidt ud pga. klager fra naboen. Hvornår opdager banken at jeg har løjet om mit erhverv og opsiger min erhvervskonto. Hvornår får jeg den gæst som overfalder mig så jeg må sygemeldes i en længere periode. Jeg håber virkelig at politikerne kommer til fornuft og vil lytte til os og give os rettigheder så vi ikke skal bruge tid på sådan nogle tanker.  Vi er et folk som er mærket med et forkert stempel og det skal vi have af, men det kan vi ikke før samfundet se os som rigtige personer, som faktisk gør det vi laver af lyst.  Jeg ved at der er nogen som ikke har det på samme måde som jeg, men jeg er altså lykkelig og jeg er luder og jeg vil ikke være det foruden.  

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *