liggende

Ann

1. Dit navn og evt alder (evt anonymt/professionelt)
Ann , 47 år.

2. Hvor længe har du arbejdet i branchen?

I ca. 4,5 år.

3. Hvilken slags sexarbejde arbejder du med og hvorhenne?

Jeg tilbyder blid sex. Jeg kommer forskellige steder rundt i landet.

4. Hvad føler du er de største fordele ved dit arbejde?

Jeg får ros, bliver bekræftet, får berøring. Jeg føler, at jeg gør en “forskel” i mange mænds liv.

5. Oplever du at medier og politikere generelt giver et rigtigt billede af prostitution og dit arbejde? Hvis nej, hvorfor ikke?

Medierne vælger altid at udlægge os som stakler, der ikke har valgt selv. De har på ingen måde ønske om at se det anderledes.

6. Nogle politikere og feminister siger jævnligt, at “Ingen sexarbejder har taget et frit valg”. Hvad synes du om det, og føler du dig selv tvunget til dit arbejde?

Mit valg er 100% frit, og jeg føler mig på ingen måde tvunget. DET ER MIT VALG. Jeg vil lige indskyde, at jeg ALDRIG har manglet penge.

7. Er det svært at stå offentligt frem? Hvis ja, hvorfor?

Her må jeg lige grine. Ja gu’ er det svært at stå offentligt frem. Der er mange fordomme om piger i min branche (medierne har noget af skylden). Men til syvende og sidste er det fordi, jeg har børn, job og lever helt almindeligt liv.
Jeg synes, det ville være herligt, hvis jeg kunne være ærlig og fortælle, hvad jeg også lavede. Men jeg tør ikke, det er jo andre, der “dømmer” mig.

8. Hvad synes du om at kvindegrupper og politiske kræfter ønsker at kriminalisere sexarbejde og/eller kunderne?

Jeg synes, det stadig skulle være lovligt. Mange svenskere vælger jo at besøge Danmark pga. lovgivningen i Sverige.

9. Hvad tror du ville forbedre din arbejdssituation?

Jeg har en GOD arbejdssituation.
Fra mediernes side kunne det være fedt, hvis de også skrev om piger, der ikke var stakler, sexslaver, incestofre, misbrugere – men om ganske almindelige piger, der har taget et valg som mig.

10. Er er andet du vil sige om sexarbejde og den offentlige debat?

Ja, jeg savner, at de ser det fra mere end en side.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *